Varmrøget fuglevildt

småbådsfiskeri

& Røgning

Varmrøget fuglevildt

Her mangler vi også lige din gode røgeopskrift På forhånd tak

________________________________________

Varmrøgning af Vildandebryster.

Vildandebrysterne lægges i et godkendt satkar/fad og dækkes med salt.

De saltes i 12 timer, skylles og udblødes i ½ time. Derefter tørres de i 3-4 timer.

Varmrøges ved 70 grader i ca. 15 - 20 minutter, til de er møre.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Varmrøgning af Vildand.

Saltlage.

Kog en saltlage af 5 liter vand, 1 kilo havsalt, 400 gr. brun farin, 2 knuste hvidløg og 5 laurbærblade. Si lagen og afkøl den er ca. 20°.

Den uoptøede And lægges i lagen i ca. 20 - 24 timer. Tages derefter op, skylles godt under den kolde hane, (hvis man ikke er til meget salt så kan den evt. udvandes i ca 1 time). og tørres grundigt i køleskabet. eller i ovnen.(kan også lufttørres).

Røgning.

Røg den først i en ½ time ved kraftig varme og derefter røges den i ca. 2½ - 3 timer ved 70°.

Når Anden er røget, koger du den ca. i 20 - 40 minutter alt efter størrelse og gerne tilsat løg eller porre hvis man ikke kan tåle løg og en krydderbuket.

Venligst indsendt af A. Sørensen, desværre uden billede.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Varmrøgning af Fasanbryster

Brystet skal blive siddende på brystbenet.

Lav en saltlage af:

4 liter vand

600 gram salt

2 hakkede løg

3 laurbærblade

1 tsk. hvide peberkorn

Alle ingredienserne koges op og afkøles. Fasanbrysterne lægges i den kolde lage og stilles køligt i 24 timer.

Herefter tages de op af lagen og dubbes tørre med køkkenrulle.

Varmrøges ved 70 grader i ca. 15 - 20 minutter, til de er møre.

Opskrift fra Røgeoven`s venner.