Oppustelig redningsvest

Egen Kontrol af Oppustelig redningsvest

En oppustelig vest kan godt være defekt/gået i stykker, selv om den aldrig har været brugt. Vind og vejr kan samtidig slide på vesten.


Søsportens Sikkerhedsråd har ved forskellige arrangementer rundt om i landet gennemført tjek af mange selvoppustelige redningsveste. De mange tjek viser en klar tendens - omkring hver tiende redningsvest er behæftet med en alvorlig fejl.


”De alvorlige fejl, som de fandt, var som oftest en tom CO2-patron eller en utæt opdriftsblære.

!! Fornuftig mand her, Han bruger både flydedragt og redningsvest, desværre uden skritsele.

Hvis man ved en ulykke ender i vandet med en redningsvest, der har sådanne typer fejl, kan vesten vise sig at være ubrugelig. Det er klart, at en sådan situation kan være ganske farlig.

De opfordrer derfor alle med en selvoppustelig redningsvest til en gang om året at gennemføre en såkaldt selvundersøgelse.”

I 2010 druknede 12 fritidsfiskere og –sejlere. I 2011 var der 16 der druknede heraf 9 fritidsfiskere, ingen af dem bar redningsvest. I 2015 i den skrevende stund er der ingen fritidsfiskre drunknet. Det viser vigtigheden af at bruge en redningsvest – der er i orden - til søs.

En selvoppustelig redningsvest er et mere kompliceret produkt end en traditionel redningsvest. Jævnlig brug af vesten kan slide på f.eks. opdriftsblæren, så den derved er blevet utæt. Derudover kan f.eks. forkert opbevaring ødelægge den automatik, der skal udløse vesten.


Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler

at du selv går din vest grundig efter i sømmene, mindst en gang om året – brug også gerne fabrikantens brugsanvisning.

Er der noget man er i tvivl om, kan det være en god idé at indsende den til autoriseret service.

Sol og Salt kan ødelægge alt om bord på en båd.

Når fiskesæsonen slutter, så tag vesten med hjem/ind og åben den og rengør den og lad den tørre godt igennem, pak den sammen bagefter (det kan dog være en fordel at tage den med ind. efter hver tur).

Da luftfugtigheden normalt er høj en båd/jolle, har redningsvesten en større risiko for selvudløsning, da den tablet (der automatisk udløser gaspatronen i vesten) kan reagere på den forhøjede luftfugtighed og udløse gaspatronen og blæsevesten op. 


Gå redningsvesten meget grundig igennem inden sæsonstart.

Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord.





Åbn redningsvesten i siden; den har enten en velcrolukning eller en lynlås.

Læg mærke til hvordan den er foldet, så du kan folde den korrekt sammen igen.






Kontroller gas patronen

Tag CO2-patronen ud og tjek om der er hul i toppen af den.

Er det tilfældet, så er den tom og skal udskiftes. Læg patronen på en brevvægt.




På selve patronen er der indhugget den oprindelige totalvægt (patron+CO2).

Patronen må højst mangle på to gram. Hvis den mangler mere skal den udskiftes.





Manuelle udløser

Tjek at den manuelle udløser er ført tilbage,

Den  her viser at  tabletten  ikke er udløst når den er grøn.

og at den lille grønne sikkerhedssplit er intakt.

Husk at tjekke o ringen, hvor patronen CO2 patronens studs bliver skruet i

Tjek automatikudløseren/tabletten.

Se om tabletten er intakt/fejlfri, du kan bl.a. tjekke den med neglen. Hvis den er blød, skal den udskiftes.

På nogle veste er der en udløserenhed med en dato – den har normalt en levetid på tre år og er den for gammel, skal du straks skifte den ud.

Hvis du vil være på den sikre side så udskift den hvert år ved sæsonstart.


Tabletten virker på den måde, at den opløses i vand, hvorved den udløser nålen, der prikker hul i gaspatronen, som derved udløses og vesten pustes op.

 




Pust vesten op.

ved at trække i snoren eller den lidt billigere metode, blæs vesten op igennem mundstykket og lad den ligge et døgn, for at se om den taber trykket eller bare lidt tryktab.

Hvis den gør det!! så skrot den og køb en ny vest.

Når du pakker vesten sammen efter endt tjek, er det vigtigt at følge den medfølgende brugsanvisning, der viser hvordan du skal folde vesten, uden at beskadige den.

Det anbefales at undersøge alle dine selvoppustelige redningsveste ved hver sæsonstart.


Skyl og Tør vesten.

Skyl vesten i ferskvand, hvis den er blevet oversprøjtet med saltvand. Men pas på ikke at få vand inden i vesten, så tabletten ikke bliver opløst.


Afprøv den.

Det anbefales også at folk prøver at hoppe i vandet med deres vest på under beskyttede omstændigheder – f.eks. en sommerdag i havnen, så du har prøvet hvordan vesten virker/opfører sig når den udløser i vandet, så det ikke kommer som et chok for dig, hvis du får rigtig brug for den, i en rigtig nødsituation. sidste Foto syklubben.dk

I den sammenhæng kan folk også prøve at entre deres både fra vandet og se, hvor svært det er at komme tilbage i båden med tøj på. Derfor anbefales det også at mindre både og joller har monteret en badestige for at lette opstigningen i båden.

Hvis du vil være helt sikker, så tag patronen og tabletten ud, før du skyller vesten. Lad vesten tørre ordentligt igennem bagefter, så den er helt tør, inden du pakker den ned, hvis du har haft den åben mens du har skyllet. Pak sammen efter anvisningerne.

Bemærk at hvis man bruger flyde dragt. skal man bruge en 180 N redningsvest. for at være sikker på den kan vende en når man bruger flydedragt

Dobbel klik på film for stor skærm,

Husk lyd det er vigtig

Bedst med en personlig vest.

Det anbefales, at du har en personlig vest, som ikke bruges af andre, så er du sikrer på at vesten f.eks. ikke har været udløst, siden sidst du havde den på.

!!! Er du det mindste i tvivl om noget, så spørg din forhandler eller indlever vesten til professionel service.

Så lige til sidst, et råd som ikke kan siges kraftig nok

Brug altid redningsvesten når du er på vandet, det redder liv, ulykker sker ofte uvarslet. Vesten hjælper kun hvis man har den på når man pludselig får en skæv sø, eller får overbalance.

Mange tror at ulykkerne sker ved at det langsomt blæser op og at man har god tid til at tage vesten på og redde sig – ofte sker ulykken pludseligt og uventet.

Co2 patronen er faktisk ikke så dyr,


Hvilken udskyldning bruger du for ikke at bruge vest?. Læs her hvilken andre har

Læs også Kuldens påvirkning af kroppen da en redningsvest ikke gør det alene

Indlæget er lavet i sammenarbejde med søsportens sikkerhedsråd

Du kan kontakte Sten Emborg, daglig leder af Søsportens Sikkerhedsråd, hvis du vil vide mere om selvoppustelige redningsveste eller har andre spørgsmål om sikkerhed til søs.

Ring på tlf. 39 17 46 45 Kun på hverdage og kun mellem kl 9.00 - 14.00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Godt info.

På Boatshow i Fredericia, hvor jeg stod som SejlSikkert Instruktør på standen hos Søsportens Sikkerhedsråd, havde jeg en rigtig god snak med Erik Kusk Larsen og Bent Gadegaard. De opfordrede mig til at skrive et indlæg her om brug af flydedragter og redningsveste i forbindelse med sejlads og fiskeri:


Flydedragten har mange gode fordele, f.eks. fordi den skærmer for kulde og den er dermed behagelig og vigtig at have på, hvis man sejler ud og fisker i den kolde tid af året. Samtidig er det trygt at vide, at den har noget opdrift, der kan hjælpe en, hvis man skulle ryge i baljen.


Brugt sammen med f.eks. en automatisk oppustelig redningsvest er man meget sikker.

Der er en meget vigtig detalje i forhold til flydedragt og redningsvest: den almindelige redningsvest har en opdrift på 150N, hvilket svarer til 15 liter luft eller 15kg.


Når man tager en flydedragt på, som typisk har en opdrift på 50-100N, skal man være opmærksom på, at flydemidlet ikke er placeret med øje for at vende en person i vandet til flydestilling, som en redningsvest gør. Samtidig kan dragten indeholde masser af luft, ofte 4-5 liter fordelt i hele dragten.


Hvis der er 5 liter luft og 7 liter opdrift, så skal man faktisk trække de 12 liters opdrift fra redningsvestens 15 liters fylde, for at bedømme redningsvestens evne til at vende en rundt i vandet til flydestilling. Dvs at der er 3 liter tilbage, og dermed vil redningsvesten i de fleste tilfælde ikke have power nok og man risikerer, at man ikke bliver vendt rundt.


Selvfølgelig er vi i vores arbejde mere end glade, hvis alle sejler sikkert og bruger vesten! Det er dog værd at overveje, om man skal købe en redningsvest med mere fylde og kraft til at vende en rundt, hvis man er faldet over bord bevidstløs.


Man kan sige, at vælger man en 275N-300N redningsvest, så vil den vende en rundt. Sådan en vest er lidt dyrere og også lidt tungere, til gengæld er man bedre stillet ved et ulykkestilfælde.


Ofte er der yderligere dimser på disse veste, f.eks. et vandaktiveret lys, som gør en meget lettere at finde i skumring eller mørke.


Jeg kan ikke som SejlSikkert Instruktør pege på et bestemt mærke indenfor redningsveste.

Vi råder til at vælge den med bedst pasform og den man er mest tryg ved, sådan at man ikke bliver irriteret over at have den på, for så er risikoen for at man lægger den fra sig på stillevejrsdage meget større, og der giver en nedsat sikkerhed.


Jeg vil slutte med at fortælle at de sidste års statistik over omkomne i fritidssejlads i danske farvande viser, at den typiske omkomne er mand og over 50 år. Denne gruppe står desværre for 90% af de tabte liv. Samtidig bliver alle omkomne registrerede i forhold til om de bærer rednings- eller svømmevest. Her viser det sig at 90% er fundet uden vest.


Ulykkerne sker i godt vejr, under 8m/s og stort set altid tæt på kysten. Det gode budskab er, at set på alle sejlere, bærer i gennemsnit 54% vest når.de sejler. Kano/kajak topper med 74% - fritidsfiskere skraber bunden med kun 24%.


Hvis I har en forening eller holder til på en havn hvor mange færdes på havet fra, så kan jeg reklamere for vores tilbud om at få en SejlSikkert Instruktør ud i jeres lokalområde og sætte sikkerhed på dagsordenen på er møde. Vi har netop uddannet 18 nye instruktører, som gerne vil ud og mødes med jer. DET KOSTER GRATIS. Gå ind på www.sejlsikkert.dk og ser jer omkring eller følg linket.


Del gerne opslaget, hvis du finder det nyttigt og vigtigt.

Vh. Søren Simonsen, SejlSikkert Instruktør

www.respektforvand.dk 

Mvh

Søren Simonsen