Sikkerhed ombord

Småbådsfiskeri

& Røgning

En sikkerheds hilsen til ejere af småbåde.

Jeg vil gerne sætte fokus på sikkerhed om

bord på småbåde, Fordi --- i efteråret 2007

druknede en god kollega, Kort efter druknende også en småbådsfisker ved Hirtshals, og senere 1 og derefter 2 jeg kendte da de var ude at fiske. 2 Var i Limfjorden og 2 på vestkysten.

Efterfølgende har jeg talt med nogle af de rednings folk, der var ude for at finde ham der druknede ved Hirtshals, (dem kender jeg)

Førhen har jeg også talt med ansatte på helikopter tjenesten (sok).

Ud fra deres beretninger, kunne jeg se, hvor lidt der skal til, for at man kan undgå det går så galt som gik her.

 

Alle der sejler på havet, har jo nok prøvet at det pludselig blæser op, fra vind stille og til havet er hvidt på 5 min., ligger man så 10-15 mil ude, så er der bare langt hjem

 

Af hensyn til egen sikkerhed, er der nogle simple sikkerhedsforanstaltninger, som burde være indlysende, men dog ikke alle bruger, men som til egen og andres sikkerheds bør overholdes!

Klik på billede for at se filmen Badepigen

Drivanker

som er effektive i store bølger, kan f.eks. være fiskekasser o. lign.

Husk altid at have ekstra langt tov med i båden, evt til at slæbe en makker båd ind eller dig selv..

Selvfølgelig skal øsekar/spand, nødlys eller nødraketter også være med ombord.

Radar reflektor.

I tåge og mørke er det godt at have en god radarreflektor på båden, så alle andre der har radar kan se dig, og hvis du har radar kan du se dem der har en, og derved undgå en evt. kollision

Det er desuden en rigtig god ide med et anker lys.

Bemærk vippe beslag til ankerlys, så han man lys over motoren, hvis det mod forventning skulle blive problemer med den ved nat sejlas.

 

Jeg har brugt en pvc rørbøjle til at klikke radar reflektoren i, når den ikke er slået op.

 

 

Man kan også bare bruge en radar reflektor til vager

 

 

 

 

 

Et VHF anlæg eller som minimum en opladet mobiltelefon, der har en ordentlig dækning. men den mister hurtig forbindelsen ude på havet. så derfor er en fast monteret vhf helt at foretrække. Man siger som hovede regl at en håndholdt rækker kun til det man kan se, Kanal 16 overvåges normalt ved b.la. Dual watch.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GPS.

Du skal også helst også helst have en gps ombord dog behøver det ikke være så stor en Garmin som på billede, men vi anbefalder Garmin gps, da den har en nem menu og det er den du nemmest kan få support til, og hvis den skulle mod forventning ikke virke, så har de nok DK Korteste reklamationstid.

AIS.

En god sikkerhed vil være at få monteret en AIS sender i sin båd. AIS (Automatic Identification System) sender hele tiden ens position, hastighed og MMSI nummer, såfremt man har en transmitter, derved kan man se hvilke skibe der sejler hvor.

AIS kaldes også for fattigmands radar!

 

 

 

 

 

 

Radar:

En radar er et absolut must hvis man fisker offshore! Det er naturligvis en påstand, men ikke desto mindre sand. Alle der fisker på havet langt fra land vil før eller siden opleve at der kommer tæt tåge, det er flere gange set at man har lagt og fisket og i løbet af 5 minutter har man kun en sigtbarhed på under 100meter!

Tidligere var en radar meget dyre og enlig ikke specielt lette at anvende, men de sidste par år er prisen kommet ned i et leje hvor det er attraktivt for os småbådsfiskere at investere i det

Kompas.

MEN som minnimum SKAL du have et kompas ombord.

 

 

Brug badestigen

Det er ikke kun dig selv – men også andre – du hjælper, hvis du sørger for, at din badestige agter er let at folde ned. Det gøres nemt med et lille stykke tov og et slipstik, så en overbordfalden let kan få fat i tovet og få badestigen klappet ned. men allerbedst en fastmonteret badestige som her, Man kan også bruge hælen på motoren, men er man afkræftet er den ikke ret god. Det kan være det, der udgør forskellen på liv eller død, for bådens besætning, til søs især hvis du sejler alene.

Den amerikanske Coastguard har en 50 % regel, der siger:

Der er 50 % risiko for at en mand på 50 år ikke vil kunne overleve 50 meters svømning i 50 grader Fahrenheit koldt vand. Det svarer til 10 grader celcius.

Et rigtig vigtig budskab, men husk at en badestige ikke redder dit liv alene.

 

Redningsvest:

Ifølge loven skal der være redningsveste til alle ombordværende, men der er ikke noget krav om at man skal bære den! Det er dog en god ide at bære dem.

En af grundende til at mange ikke bære vesten er at den hæmmer ens bevægefrihed. Det kan der dog kompenseres for ved at bruge en oppustelig redningsvest, de er ikke ret store og når man har vænnet sig til at have den på genere den kun minimalt.

 

 

 

For os der fisker, er en busseronne som fiskerne bruger det med indbygget oppustelig redningsvest. en god ting.

Der findes grundlæggende to typer af oppustelige veste, en automatisk og en manuel der oftest kaldes en arbejdsvest.

Den automatiske puster sig op ved hjælp af en salt tablet det bliver opløst ved kontakt med vand og derved puster vesten op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hav som minimum en redningsvest med skrit sele på der er funktionsdygtig Som Bjarne her. I den kolde årstid kan kun anbefales, at man samtidig også anvender flydedragt. eller endnu bedre en tørdragt.

(Skritselen)

 

 

 

Pulverslukker

Bl.a. en god Pulverslukker er også vigtig at have med, i tilfælde af brand ombord man ved ALDRIG hvornår man kan få brug for den.

For brand ombord i en småbåd er en af de værst tænkelige situationer man kan komme ud for, den vil i næsten alle tilfælde være ens betydende med at man må gå fra borde.

Til at slukke en brand ombord bør man have en gerne to ABC pulverslukkere, og det er stort set det eneste man kan have hvis man har en båd med udenbords motor.

 

 

 

 

 

Redningsflåde:

I de senere år er prisen på redningsflåder faldet drastisk, derfor er der mange der har investeret i denne ekstra sikkerhed. Husk redningsflåden er den livsforsikring på havet man ikke ønsker at gøre brug af.

Men en redningsflåde medfører også visse forpligtigelser, da den skal til service med nogle bestemte intervaller.

I en redningsflåde er der en masse udstyr, f.eks. vand, nødraketter termiske beskyttelsesposer og en masse andet man kan få brug for i tilfælde af at man er nødt til at gå fra borde

 

EPIRB:

En EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacons) er en nødsender det skal monteres et frit tilgængelig sted ombord.

 

Synker man så bliver den frigjort og begynder at sende sin position og MMSI nummer til en kystradiostation, som herefter starter en redningsaktion. Det er også muligt at tage den med sig i en redningsflåde og sætte den til at sende.

 

 

 

Pyroteknik/Nødraketter:

En kasse med nødraketter, blus og røg bør findes i alle både. I tilfælde at man skal tilkalde sig hjælp er det et absolut must!

Husk at pyroteknik skal udskiftes med jævne mellemrum.

 

 

En VHF radio er et must hvis man ønsker at befinde sig på havet langt fra land, men det er ikke nok ”kun” med en VHF,

den skal også være med DSC (Digital Selective Calling).

 

Hvis VHFén er koblet sammen med GPSén vil man med et tryk på DISTRESS knappen sende sin position og MMSI nummer ud til samtlige skibe i området og ikke mindst

 

Lyngby radio som herefter i samråd med JRCC (Joint Rescue Coordination Center) iværksætter en søredningsaktion sammen med SOK (Søværnets Operative Komando) og farvandsvæsnet..

En VHF er dog afhænig af strøm, i tilfælde af en ulykke kan det være at der ikke er noget strøm ombord, derfor har jeg i min båd en backup VHF i form af en bærbar VHF radio.

 

Den har dog visse begrænsninger, bl.a. sender den kun med 5W hvor den ”store” sender med 25W, og dermed har kortere rækkevide end den stationære. Den bærbare har heller ikke DSC. Læs her hvorfor du bør have VHF radio om bord

 

Den manuelle vest bliver pustet op med at hive i en snor som derved aktivere CO2 patronen som puster vesten op.

Redningsvesten gør ingen gavn i båden, hav den på alle mand, husk lige det.

Da den i teorien (dvs. hvis alle skibe stor som lille havde det) vil kunne erstatte radaren. AISén kan dog ikke se bøjer og andet skrammel der ligger på havoverfladen, så radaren bliver ikke overflødig.

Det skal her nævnes at alle skibe over 300BT SKAL have AIS transmitter ombord.

Man kan faktisk også se det hele på internettet.

Hvis du har AIS, kan du få sok til at passe på din båd- gratis, læs mere HER

Har man en båd med indenbords motor er det muligt at have en eller anden form for automatisk brandslukning i motorrummet

Jesper Ertmann kender al forgodt til at det er godt at have en pulverslukker med, da der gik ild i nogle af hans ledninger.

Så lære ordet er.

Brug vesten - det er livsfarligt at lade være.

Af hensyn til dig selv, så er en Harboøre habit (termo kedeldragt) bare ikke godt nok.

Der er lavet en rapport om fritidsfiskere og lystfiskeres forståelse af sikkerhed på havet.

Konkret belyser rapporten, hvilke barrierer og rationaler der ligger til grund for fritidsfiskere og lystsejleres ikke bruger redningsvest.

 

Rapporten belyser informanternes forståelse af risiko i forbindelse med færdsel på havet og ved havne samt hvilke forholdsregler og begrundelser der ligger til grund for deres valg om at bruge eller ikke at bruge redningsvest.

 

”Hvis jeg falder over bord skærer jeg bare mine vaders i stykker med min lommekniv”

… og andre søforklaringer

 

En kvalitativ undersøgelse af fritidsfiskers og lystsejlers brug af redningsvest,

LÆS HELE RAPPORTEN HER

Lækagestopper er godt at have hvis din båd springer læk

 

Førstehjælpskasse:

En veludstyret førstehjælpskasse bør findes i enhver båd, således at man kan klare de fleste mindre skrammer og andet.

Det vil være en rigtig god ide at sørge for at man har en kraftig bidetang/skævbider med, da det sker at der er en der får en krog i hånden eller andet sted.

 

I mange tilfælde vil man kunne klippe modhageren af og trække krogen ud igen.

 

MEN gør det kun hvis det er en mindre krog der sidder yderligt, hvis det er en stor krog er der ingen vej uden om skadestuen.

 

Derudover er det godt at have smertestilende piller med hvis man F. EKS. blev stukket af en fjæsing.

 

Sikkerheds tjekliste

 

Her kan du downloade en sikkerheds tjekliste inden du skal på vandet/havet

Den er opdelt til både under 7 m og både fra 7 til 15 m og den sidste er til både over 15 m

Download sikkerheds tjeklisten til båden her

 

Hvis du så skulle komme ud for at skulle bruge akut hjælp på havet, så er fremgangsmåden sådan her som beskrevet neden for.

 

VHF-RADIO MED DSC

 

Tryk på nødknappen på radioen. Den vil så sende nødmeldingen ud over kanal 70 til alle skibe og radiostationer med DSC.

 

Efter at have trykket, bør du vente på at få en kvittering fra kyststationen i dit DSC-display.

 

Derefter bør du fortsætte samme procedure som med en VHF uden DSC (se nedenfor), så du også får kontakt til alle de skibe, der ikke har DSC.

 

Husk at lytte til kanal 16 under hele redningen.

 

 

VHF Radio uden DSC.

 

Stil ind på kanal 16, og kald MAYDAY 3 gange og bagefter dit skibsnavn 3 gange.

 

Oplys derudover på kanal 16 om:

Dit skibs position

-dit problem

- antal personer om bord

- kendetegn ved båden

- hvilken hjælp, du vil have

- vejret ved dit skibs position

 

NØDOPKALD VIA MOBILTELEFON

Ring 1-1-2 og oplys følgende:

- at du befinder dig til søs

- dit mobiltelefonnummer

- bådens position

- situationens art

- antal personer om bord

- antal evt. tilskadekomne

- kendetegn på båden

- hvilken hjælp er nødvendig

- vejrforholdene

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sikkerhedsguider

Stabilitetsguide for mindre fartøjer

Dette opslagsværk belyser grundprincipperne i stabilitet og stabilitetsberegninger og er en guide til forståelse og tolkning af fartøjets stabilitetsberegninger.

Stabilitetsproblematikkerne belyses i form af cases med eksempler på både stabilitetsforbedrende og stabilitetsforringende forandringer.

Udgivet 2011

Kilde Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Download stabitetsguiden HER

 

Denne sikkerhedsguide henvender sig først og fremmest til fiskere, der anvender mindre fartøjer og joller til udøvelse af deres fiskeri, og som oftest sejler alene. Man vil blandt andet kunne finde en oversigt over lovkrav, der er gældende for fartøjer i denne kategori.

Men først og fremmest er den tænkt som en samlet oversigt med oplysninger om farer

og risici, der kan være i forbindelse med sejlads og brug af disse fartøjer.

Der er fokus på hvordan ulykker kan forebygges bl.a. gennem det udstyr, der er til at sikre fartøjet og ikke mindst sig selv.

 

Der lægges ud over sikkerheden også vægt på alarmeringsmulighederne herunder brug af VHF og PLB, og der er en beskrivelse af det beredskab, der er etableret i Danmark, hvis en nødsituation opstår.

Ligeledes indeholder den sidste del af materialet en nødguide for mindre fartøjer med

gode råd, hvis en nødsituation skulle opstå.

Materialet skal være med til at højne specielt den personlige sikkerhed ombord, samt

vise de muligheder der er for at skabe en tryg og sikker sejlads, så dødsulykker og andre

ulykker på og med disse fartøjer reduceres.

Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Download sikkerhedsguden HER.

Lille dims på størrelse med en cigaretpakke kan måske rede dit liv

Sådan undgår du søsyge

NYT HER

Redningsflåderne.

fylder og vejer markant mindre end tidligere - og idag er hverken vægt eller pris en showstopper for at højne sikkerheden ombord, Se og læs mere her

Info fra Søfartsstyrelsen

Når alarmen lyder – MAND OVERBORD

Hvert år kommer mennesker i nød på havet og ved strandene og det udløser et stort redningsapparat. Mange ulykker kan helt undgås med omtanke og det rigtige redningsudstyr

Tryg Fonden har støttet Fiskeriets Arbejdsmiljøråd som lavet og udgivet den nye film MAND OVERBORD.

MAND OVERBORD er en film om redning til søs og ved kysterne, hvor man følger en rednings aktion og får indblik i det store apparat der sættes i gang, når alarmen går. Filmen fortæller, hvad man selv kan gøre for at undgå ulykker og hvilket rednings udstyr der kan redde liv, hvis uheldet er ude. SE FILMEN HER

Bjærgning af overbordfaldne film fra fiskefartøjer SE FILMEN HER

 

I neden forstående links kan du finde mange gode råd, om hvad du kan gøre for din egen og andres sikkerhed til søs.

Radio Medical Danmark +45 75 45 67 66. Her står lægerne til enhver tid klar med stor paratviden, råd og vejledning ved ulykker og alvorlig sygdom om bord. Læs mere her

Læs om førstehjælp til søs. HER.

Søfartsstyrelsen.

Søsportens sikkerhedsråd.

SOK. Hvordan man overlever i koldt vand.

SOK. Ti Typiske fejltagelser ved Vandet.

 

SOK. Nød blus.

Test dig selv her på Duelighed.dk.

 

!! Kom ikke på denne liste her.!!

 

________________________________________

Søfartsstyrelsen - Informationsbrev til fritidsfiskere/småbådsfiskere til søs om reglerne for sejlads i trafiksepareringssystemer.

Fritidsfiskere sejler ofte til søs i vinterhalvåret, og Søfartsstyrelsen ønsker derfor at gøre opmærksom på reglerne for sejlads i trafiksepareringer.

Informationsbrevet beskriver de generelle regler for sejlads i trafiksepareringer, men sætter også fokus på trafiksepareringen i den nordlige del af Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Dette område er et af de mest trafikerede danske farvande, og samtidig et område med meget fritidssejlads og færgetrafik.

 

I trafiksepareringssystemet mellem Helsingør og Helsingborg er der set eksempler på ulovlig sejlads, som har været til ulempe eller fare for skibsfarten. Søfartsstyrelsen indledte derfor i 2011 et samarbejde med Nordsjællands Politi om håndhævelse af sejladsreglerne til søs, og politiets indsats til søs vil fortsætte i 2012.

 

Informationsbrevet har tidligere været sendt til fritidssejlere og organisationer, og herunder fritidsfiskerorganisationer. Søfartsstyrelsen ønsker ved denne lejlighed at informere en række fritidsfiskerforeninger direkte, som særligt vil kunne have interesse i forbindelse med trafiksepareringen i den nordlige del af Øresund. Informationsbrevet er sendt til de foreninger mv. som styrelsen er bekendt med.

 

Det kan være en god ide at genopfriske, hvorledes du som fritidssejler eller fritidsfisker skal færdes i og omkring de såkaldte trafiksepareringssystemer Læs mere her

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer.

Det kan være farligt, hvis man som fritidssejler ikke kender reglerne for de trafiksepareringssystemer, der skal sørge for sikker sejlads i

farvande med mange skibe. LÆS MERE HER

Find Havets hovedveje HER

Med venlig hilsen

Carsten Jensen (SFS)

Specialkonsulent

Søfartsstyrelsen

Center for maritim regulering

Dir. tlf.:

39 17 45 58

E-mail: CGJ@dma.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere om sikkerhed til søs her

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Opfordring der kan rede liv.

Jeg gerne opfordrer fri/lystfisker at gøre sig bekendt med mand overbord, nødraketter og redningsveste.

For når man er i nød hjælper det ikke at man lige skal læse hvordan det hele virker.

Prøve udstyret af.

Her tænker jeg på at prøve sin redningsvest så man ved hvordan den virker/ føles når man er i vandet. Træning i mand overbord er også en god ting.

Øvelse og træning modvirker panik,

En opfordring fra Erling Jensen tidligere erhvervsfisker, som ved hvad han snakker om.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Du kan selvfølgelig selv gøre mere for sikkerheden ombord på din båd, men her har vi nævnt noget af de vigtigste ting.

Har ud ting til listen som du syntes mangler, så må du meget gerne sende mig en mail med det.

VIGTIG!!!

Det her har jeg ikke skrevet for at man skal holde sig på land af skræk for havet, eller gøre fisketuren mere besværlig.

 

Men man skal have respekt for de magter og ting man kan blive udsat for der ude.

 

Og til sidst skal du tænke på dig selv, dem du tager med der ud samt jeres pårørende på land. Så de kan få jer hel skinnet ind igen…

Har du disse sikkerhedsforanstaltninger i orden, så er det bare dejligt at sejle ud over havet og fiske. Jeg føler jeg lever livet fuldt ud, når jeg er der ude på havet, det er bare livet,

 

Menuen her er skrevet sammen med Kristian Knudsen

 

Sørg altid for at vedligeholde din motor og husk også at få godt med ekstra benzin med på turen, så du F. EKS. kan hjælpe til en søredning eller slæbe en båd ind fra havet og lign. kender eksempler på at en havde 2 timers sejlads ud og 8 timer hjem fordi der blev dårlig vejr Bjærgning ‐ med særligt fokus på ret til og udmåling af bjærgeløn Dette er ikke en opfordring til at forlange bjærgeløn ved en søredning. Tværtimod !!! På havet skal vi alle kan hjælpe hinanden uden penge som tak, max kun til ekstra udgifter!!!!!!!!!!!!!!!

Hav et GODT anker (ikke paraplyanker) med en ca. 2 m lang kraftig kæde, samt tov der er langt nok, her siger man ca 2 - 3 gange dybden.