Sildefiskeri

Sildefiskeri

Der trængsel på kajen mange steder når forårs og høst silden kommer ind i indre farvande B.la. på kajen i Nørresundby og mange andre steder rundt i Danmark.


Det rigtige lod til forfanget:

Sildelodet til sildefiskeriet har gerne en større overflade og vægt, end mange andre bly har, for at gøre sildene interesserede, kan sildebly også fås i farver der lokker sildene til.


Silde forfang.

Hvad angår forfang, er der også flere muligheder, det findes med guldkroge med farverige forfang og svirvler.


Når tiden kommer om foråret, hvor store stimer sild indtager fjordene for at finde gode gydepladser.

April måned er tiden hvor såvel lystfiskere og andet godtfolk trækker sammen på få lokaliteter, for at nyde det gode forårsvejr og den begyndende varme som solen kan præstere.

Sildefiskeriet fra moler rundt i Danmark er og bliver en familietradition hvor alle, uanset alder og køn, kan deltage. Fiskeriet stiller ikke de store krav med hensyn til toptunet fiskegrej, man kan normalt bruge hvad man har. 

Har du et rigtigt sildeforfang, det rigtige bly og den rigtige stang, er det en fornøjelse at fange sild, da du her vil kunne opleve flere gange at trække flere sild på et forfang.


Der er gerne sildesæson to gange om året, i foråret strækker det sig fra sidst i marts og i hele april, nogle gange helt hen til juni måned.

I efteråret, er det gerne september og oktober måned, det kan under de rigtige forhold strække sig helt ind i december måned.


Det er ret nemt at genkende en sild på den karakteristiske sølv-blanke krop med den mørke overside. Den har masser af skæl, som dog falder ret let af. Netop skællene er nok det de fleste lystfiskere tænker på når der bliver sagt sild.


Det er to forskellige omgange sild der fiskes i perioderne. Efterårssildene er meget mere velpolstrede/fede i det, end forårssildene, det betyder der er mere kød på de sild, der fanges i efteråret.


Sildefiskeri fra båd.

Er du med båd på fjorden er der en anden teknik der bruges. Stængerne skal ikke være så store i en båd, de er bare i vejen, en 5 fod stang er ok, det kan fx være en gl. pirkestang.

Line og hjul kan være det samme som bruges fra land, sildeforfang og sildebly eller pirk monteres efter samme princip som man fisker fra land.


Man ser mange i både der kaster langt fra båden, det er der ingen grund til, for er der fisk i området er de også lige under båden.

Er der monteret et ekkolod i båden kan man se stimerne komme forbi, og man kan se hvor dybt de går. Så er det bare at sænke forfanget ned i samme dybde som der vises på loddet.

Har man ikke et ekkolod til rådighed, skal man huske hvad dybde man fiskede i, der kan du tælle omgange på dit hjul.


Når linen er i vandet kan man tilføre lidt liv til forfanget ved at løfte og sænke stangen lidt, når der er sild på så lad den blive lidt dernede til der er sild på alle kroge. Fuld HUS. 

Så er det bare en sidste ting at få ordnet før familien drager til fjorden efter sild, i Danmark er det obligatorisk, at hvis man skal fiske i saltvand skal man have et gyldigt fisketegn.

Dog er der specielle regler der gælder for børn og pensionister.


Der kommer opskrifter på sild på mange måder Her på smaabaadsfiskeri.dk

Venligst indsendt af Bent Gadegaard


Det vil også være en god ide at høre i den lokale grejbutik, hvilket forfang der er godt at bruge på det tidspunkt af året, du ønsker at fange sild.

Fiskestangen skal gerne være ca. 9 fod med tilhørende fastspolehjul med flet line eller 030 monofilline.


Hvor fisker man sild:

Et sted som kajen i Aalborg og Nørresundby er et meget populært sted. Der er meget plads og dybt vand helt ind til kajkanten. Hals havn, Aggersund, Hvalpsund ( i båd hvor færgen sejler over) og Hvidesande kanal er også steder der kan anbefales, der fanges også mange sild der.

Ellers skal man finde moler og tanger med lidt dybt vand inden for kasteafstand og gerne med god strøm i vandet.


Hvide sande er nok Danmarks mest populære fiskested efter sild, det er så kendt at de holder en sildefestival hvert år for at hylde sildens komme.


Hvordan fanger man så en sild:

Det må lige pointeres, som med alt fiskeri, at er der aldrig garanti for fangst.

Dog er der nogle ting man kan gøre for at hjælpe lykken lidt på vej.

 

Det gælder først og fremmest at have en god stang, gerne 9 fod eller længere, Hjulet skal være et fastspole hjul, mellem størrelse der kan rumme ca. 250 til 300 m line. Linen skal være spolet korrekt på hjulet dvs.at linen skal fylde spolen næsten helt ud til kant af spolen, og må ikke være tvundet.


(Spørg i forretningen når du køber line hvordan den skal spoles korrekt på). 

Når man har samlet stangen, monteret hjulet og trukket linen igennem øjnene skal der monteres en svirvel på linen for ikke at klinke hovedlinen.


Sildeforfanget monteres i svirvel og i enden af forfanget monteres et sildebly, det kan også være en smal pirk. Men tag trekrogen af pirken, den har du ikke glæde af nu, da den også river mange sild i stykker. 


Silden er normalt ikke en bundfisk, den opholder sig i de mellemste til øverste vandlag i dagtimerne, i gråvejr kan med held fiske noget dybere, da de der står tættere ved bunden.

 

Det gælder om at få et godt langt kast ud i fjorden, når sildeblyet rammer vandet, slås bøjle over på hjulet og der tælles til tre hvorefter man begynder at spinde ind, der må gerne være spinne stop hvor man lader forfanget synke længere ned i vandet, for at affiske i forskellige dybder.


Hvis der er sild i området vil de bide når forfanget synker, der kan mærkes en lille sitrend i stangtoppen når der er en sild på, du kan med fordel lave spinnestop med sild på da det tiltrækker andre sild i nærheden så du får fisk på alle kroge.


Det handler ikke om at spinne hurtigt ind på hjulet, men prøve at fiske varieret i hele vandsøjlen, og huske hvad du gjorde da du sidst havde bid.


Husk: Fang ikke flere sild end du skal bruge, de er sjovere at fange en anden dag.