Båd køb


Båd køb & Salg

Hvad skal man så tænke på, når man vil købe småbåd. Forhandleren anbefaler jo altid en af dem han selv sælger og det er jo meget normalt, det ville vi jo selv gøre i hans sted,

Men hvis man spørger 10 andre småbådsfiskere, får man nok 5 forskellige svar.

 

Du får aldrig den 100% perfekte båd, de har alle fordelende og ingen ulemper.

Men lav en prioriteret liste med dine krav og forventninger, til hvordan din båd skal være og kunne klare. Se her hvad der er tilsalg her på siden pt.

 

F.eks.

Hvad må den koste?

Hvad vil du bruge den til?

Hvor stor skal den være = hvor mange skal der være plads til når du skal i skal ud og fiske? Info, Speed både er sjælden gode til fiskeri.

Skal det være en åben båd eller med en eller anden form for overbygning på?

Skal man kunne overnatte i den, tillige bruge den til ferie sejlads?

Skal den være med udenbords eller indenbords motor?

Skal det være en trailer båd?,

Må jeg køre med trailen nu, eller skal jeg have trailer kort? LÆS HER

Eller en der ligger fast i en havn. Er det i det hele taget til at få en havne plads i nærheden af hvor du bor

Skal den kunne sættes i fra stranden, for så må den jo ikke stikke for dybt

Hvis det er en dyr en, vil du så købe den i udlandet for måske at spare lidt penge

Hvor stabil skal den være, da ikke alle er lige stabile i vandet.

OSV.

Så når man er kommet nærheden af hvilken type båd man vil have, skal man tage sig tid til at prøve forskellige både (køb ikke den første og bedste).

Gerne i lidt dårlig vejr, for der er mange både der sejler godt på fladt vand men arter sig dårligere i bølger.

Jeg har lagt og pilket på havet ved siden af både på samme størrelse som min, hvor min stille og rolig har fulgt bølgerne op og ned, men hvor den anden båd, ved siden af, mest har lignet en syg lokkeand der vuggede helt vildt, bare i halve meter høje bølger.

 

Når man så har gjort op hvilken båd man vil have, skal man ikke købe den første og bedste, der imod skal ud og se flere af dem hvis det er mulig, for der er jo heller ikke ligegyldigt hvilken motor der er i/på den.

 

Ang. motoren er der også mange meninger om hvad navn der skal stå på skjoldet, og der er selvfølgelig også motorer man helst skal gå langt uden om, uden jeg dog vil nævne nogen her. udover jeg er rigtig godt tilfres med den SELVA/Yamaha jeg har

 

Der er mange spørgsmål der melder sig ved båd køb, også omkring hvilke fejl man skal se efter på båden samt motoren.

Man skal også altid sikre sig at den ikke er stjålet, kontroller efter restgæld i den, samt har den Osmose og så videre!

 

Mange af de spørgsmål her kan man få besvaret ved at læse, de såkaldte ! uvildige ! tester der er af både og motorer i forskellige tidsskrifter og tester der er på nettet. Men det er så lige med hvortroværdige de så er ?

Vigtig!!

Når man så har købt en båd. så frarådes det meget af politiet at man lægger billeder og alt info vedr. båden på båden på diverse siders "medlemmers både" og lign. da det er en god liste for bådtyve til at udvælge sig de både som er værd at gå efter.


Læs også:

Motoren, Tjek listen til småbåd/motorbåd

Båd salg

Pas på med at sælge til ukente købere i udlandet over nettet.

Mange bådsælgere oplever, at de bliver kontaktet af  meget ivrige købere fra udlandet.

Køberen ønsker at købe din båd ubeset, og han sender en international check til sælgeren.

Checken lyder tit på en beløb, der er noget højere end salgsprisen. De ekstra penge skal bruges til fragt af båden fra Danmark til køber. Køber beder sælger om at overføre det overskydende 'fragtbeløb' til en konto, som tilhører det fragtfirma, som køber benytter sig af.

Den danske bådsælger går i banken med checken, og her får han at vide, at den først kan indløses tyve dage senere. Sælger overfører penge fra egen konto i forventning om, at checken kan indløses senere.

Det kan den bare ikke. De internationale checks er dækningsløse, og sælger har mistet transportomkostningerne på ofte mange tusinde kroner.

Kendt problem

Flere danske bådsider på nettet kender til problemstillingen.

- Det svinger meget, hvor mange henvendelser vi får. Det er kendetegnende for 'køberne', at de tit skriver på gebrokkent engelsk. Mange er fra Nigeria, og de sender ofte bud af sted på mange både og motorer ad gangen, har man erfaret. (Har selv prøvet at få tilbuddet på en påhængsmotor og andre ting)   


God troende danskere er røget i fælden

Der findes eksempler på godtroende sælgere, der har mistet også penge efter ovenstående købstricks.

Der er oprettet en Twitter-profil, hvor alle suspekte 'købere' bliver lagt op, så sælgerne kan undgå dem har jeg hørt.

Hold dig fra Internationale checks

Kun kontanter eller bankoverførsel og slip ikke båden før pengene står på kontoen.

Hos e-handelsfonden er man opmærksom på problemet, og rådet til sælgerne er klart.

Som udgangspunkt skal man holde sig væk fra alt hvad der minder om internationale checks.

Det er alt for usikkert. generelt er det også en meget dårlig ide at overføre penge til konti, man ikke har mulighed for at tjekke.