Som en konsekvens af bl.a. færre og mindre lakse- og ørredbestande, har nogle lande indført regler om at genudsætte fangede fisk, såkaldt catch & release. Desværre er genudsætning ikke altid ensbetydende med at fisken overlever.

Specielt ikke ved let line fiskeri hvor fighten typisk er lang og udmattende for fisken.

I danske farvande, søer og vandløb er der mindstemål og/eller fredningstider for de fleste fiskearter mens andre er totalfredede. Derfor kan alle, der fisker, komme ud for at skulle genudsætte en fanget fisk. Bliver det ikke gjort på den rigtige måde, er der en stor risiko for at fisken dør og det vil jo være ærgerligt, IKKE?

Så mit råd er:

Så længe du fanger fisk der må fanges, så tag dem med hjem, også selvom de ikke lige var så store du havde planlagt.

Stop fiskeriet når du har fanget dem du skal bruge. Det kan jo være at den store bider på næste gang du er ude at fiske. Så har du jo forsat det at glæde sig til.

Genudsætte alle undermålere og fredede fisk, så hurtig og skånsom som muligt efter de fanget.

Vejledninger og råd til genudsætninger finder du her herunder.

Kilde. fiskepleje.dk

Fisk, der er fightet hurtigt og håndteret skånsom, har størst chance for at overleve. En fanget fisk, der bliver berørt af en lystfisker, kan tage skade

En nænsom genudsætning er vigtig, for at fisken kan overleve.

Fisken kan for eksempel få skader på slimlaget, miste skæl, få krogningsskader, og hvis det er koldt få frostskader på øjnene. Den slags ydre skader kan ofte ses med det blotte øje og er derfor nemme at forholde sig til.

Det gælder derimod ikke de indre skader, som fisken risikerer at få ved mødet med lystfiskeren. Men de indre påvirkninger er tit lige så alvorlige som de ydre. En blank havørred, der fanges en varm sommerdag og udtrættes for længe, vil eksempelvis kun have en minimal chance for at overleve genudsætning. Årsagen til at fisken skal fightes så kort tid som muligt er at fisken kan få så meget mælkesyre i kroppen, at den senere vil dø af det, også selvom den ikke umiddelbart, ser ud til at have taget skade, det kan nemlig tage lang tid før mælkesyre produktionen stopper.

Skader i munden

Det er i alles interesse, at genudsatte fisk overlever. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt at redde fisken. Hvis den for eksempel bløder fra gane, svælg eller gæller, er der meget stor risiko for, at den forbløder og dør kort tid efter genudsætning. Ikke-blødende sår i munden på fisken, hvor krogen har siddet, er derimod sjældent et problem.

En tommelfingerregel er, at fisken skades mindst jo længere ude i munden krogningen sker. Derfor skader fiskeri med levende agn generelt også fisken mere end kunstagn.

Mange har sikkert oplevet, at fisk fanget på orm kan være kroget helt nede i svælget. Muligheden for at fisken overlever er i sådan et tilfælde meget tæt på nul, hvis man prøver at tage krogen ud. Den eneste mulighed er at kappe linen så tæt på krogen som muligt, og så lade den blive siddende i fisken.

I mange tilfælde kan fisken overleve, og krogen vil ruste og afstødes efter et stykke tid. Det er derfor vigtigt, at undlade brug af rustfrie kroge, også hvis linen uheldigvis skulle briste. Kroge uden modhager er ligeledes altid at foretrække, hvis man ønsker at genudsætte fisk. De er meget lettere at løsne og gør derfor langt mindre skade på fisken.

Frostskader

Frostskader sker selvsagt om vinteren. Hvis fisken løftes ud af vandet i frostvejr, er der stor risiko for at hornhinderne fryser og ødelægges. Tag derfor aldrig en fisk, som skal genudsættes, ud af vandet, når det er frostvejr - ligesom man bør være meget påpasselig med håndteringen af fiskene under vinterens elektrofiskeri efter moderfisk.   

Slim og skæl

Skader på slim- og skællag kan give fisken problemer efter genudsætning. De øger risikoen for, at fisken får infektioner som for eksempel svamp, der ofte ses på udlegede fisk. Samtidig er et intakt skællag afgørende for, at fisken kan regulere sin salt- og væskebalance.

En fisk i saltvand med et skadet skællag vil miste vand til omgivelserne gennem den skadede hud, mens en fisk i ferskvand vil miste fysiologiske salte. Begge dele mindsker fiskens chance for at overleve. Gaf og tailers bør ikke anvendes, hvis fiskene skal genudsættes. Knudeløse og småmaskede net er derimod langt mere skånsomme

Overlevelsen bliver øget betydeligt, hvis man helt undgår, at fiskene kommer op af vandet. Selv kort tid over vandet kan øge dødeligheden for de stressede fisk.

I Danmark er der i nogle vandløb regler for, at hver lystfisker højst må hjemtage 1 eller 2 laks pr. sæson. Ønsker man vægten på en fanget laks, kan man blot måle laksens længde og finde en cirkavægt itabellen længere nede.

Forskel på arter   

Der er stor forskel på, hvor hårdføre og robuste de enkelte arter er. De mest hårdføre er karpefisk – for eksempel skalle, brasen og karpe – og rovfisk som gedde, sandart og aborre.

Forskning, lavet af Danmarks Fiskeriundersøgelser, bekræfter, at aborre, sandart og gedde er meget hårdføre over for fangst og håndtering.

Store bækørreder er en mangelvare, blandt andet fordi de sjældent bliver genudsat.

Fisk, som var mærket med blandt andet radiomærker, klarede efterfølgende at blive fanget og genudsat gentagne gange af lystfiskere, uden at fiskene tog skade.

Karpefisk er også sejlivede.

En tysk undersøgelse har vist, at karpefisk godt kan tåle at blive håndteret og siden opbevaret i keepnet. Nettet skal dog helst være et stort, rummeligt og knudeløst net.

Hvis fiskene opbevares i et net med knuder, kan slim- og skællaget tage skade, hvilket gør fiskene mere sårbare. Derfor kan det anbefales, at man altid bruger knudeløse fangstnet, uanset hvilken art man fisker efter. I England og Skotland er fangstnet med knuder forbudt ved lov af samme årsag. 

Blanke og små fisk er mere følsomme

Nogle af de mest sårbare arter, som er interessante for lystfiskerne, er lakse- og sildefisk. Der er dog stor forskel på, hvor robust den enkelte art er i sine forskellige livsfaser. Blanke havørreder og laks er for eksempel mere følsomme over for berøring end farvede, gydemodne fisk. Det skyldes, at de gydemodne fisk har faste skæl og et langt kraftigere slimlag.

Det kraftige slimlag og de faste skæl gør, at fiskene bedre kan modstå den mekaniske påvirkning under gydningen. Derfor er de også mindre sårbare over for også vores berøring. Udlegede laksefisk er i øvrigt også meget hårdføre. Hvis de har overlevet gydningen og er begyndt at tage føde til sig, vil de – forudsat at de ikke er kroget for dybt – som regel overleve genudsætning. Sild, derimod, er et eksempel på en art, som ikke overlever genudsætning.

De fleste, som har fanget sild, har set, hvordan de blanke skæl står som en sky omkring fisken, når den fightes. Og når man har renset den, er der løse skæl overalt. Generelt har små fisk af alle arter løsere skæl end store og tåler derfor håndtering dårligere.   

Svømmeblæren.

De fleste indre skader er svære at se med det blotte øje. En undtagelse er, hvis en fisk hurtigt trækkes op fra dybet. På grund af det pludselige trykfald, som fisken ikke kan nå at udligne, kan svømmeblæren nærmest presse mavesækken ud af munden på den. De færreste er i tvivl om, at sådan en fisk ikke overlever genudsætning, men selv om skaden ikke er synlig, kan svømmeblæren alligevel være skadet og genudsætning forgæves. Og den slags skader opstår ikke kun på de store dybder.

VIGTIG !!!!!

Selv fisk, fanget på beskedne vanddybder og hurtigt, der hurtigt trækkes op, kan få problemer med svømmeblæren.

Faktisk skal der ikke mere end 4-5 meters dybde til. Hvis svømmeblæren har taget skade, vil den genudsatte fisk have svært ved at svømme tilbage i dybet. Men selv om det skulle lykkes fisken at vende tilbage til det dybe vand, er der stadig risiko for, at svømmeblæren har lidt overlast.   

Stressede fisk.

De fleste af os har efter fysisk udfoldelse oplevet, at ben eller arme 'syrer til'. Først efter en pause er det atter muligt at yde en ny fysisk indsats.

Fisk kan også syre til,

og det undersøges ved at måle værdier for forskellige parametre i blod og muskler. Hvis værdierne ikke ligger på et normalt niveau, siger man, at fisken er fysisk stresset.

Stress.

medfører blandt andet et forhøjet indhold af cortisol- og mælkesyre samt glukose. Desuden ændres blodets pH og fiskens saltbalance.

En kroget fisk stresses, når den kæmper for sit liv for enden af linen, men også landing og håndtering er med til, at stofferne ophobes yderligere i fisken. Hvis fisken bliver meget stresset, kan der faktisk gå næsten et døgn, før dens kropsfunktioner atter er normale. Og i dette lange tidsrum er der stor risiko for, at fisken dør.

Lystfiskerne kan gøre flere ting for at undgå at stresse fisken unødigt. Tænk på, at fisken bliver mere stresset, jo længere tid den fightes og håndteres efter fangsten. Desuden stresses fisken betydeligt mindre, hvis den ikke på noget tidspunkt tages op af vandet. Krogen skal altså fjernes, mens fisken stadig er i vandet. Endnu en god grund til at bruge modhageløse kroge.   

Temperatur er vigtig.

En anden meget vigtig faktor, som lystfiskeren desværre dårligt kan gøre noget ved, er vandtemperaturen. Hovedreglen er, at fisk stresses mere, jo højere temperaturen er. Det betyder, at fiskens chance for overlevelse forringes ved høje vandtemperaturer.

Der er dog stor forskel på, hvor meget temperaturen påvirker de forskellige arter. For eksempel stresses laksefisk ved lavere temperaturer end karpefisk. Vandtemperaturen påvirker også fiskene forskelligt, afhængigt af, hvilken livsfase den befinder sig i.

Udenlandske undersøgelser har vist, at laks og havørreder, som bliver fanget og genudsat ved en vandtemperatur højere end 18°C, kan have mere end 30 % risiko for at dø.  Hos bækørred er overlevelsen derimod ikke afhængig af, hvor varmt vandet er. Det er heldigvis sjældent, at vandet i vore vandløb bliver så varmt – måske lige bortset fra Gudenåen og andre vandløb, som løber gennem søer. De samme undersøgelser viser helt klart, at laks og ørred kan overleve genudsætning i køligere vand.   

Pas på ryggen.

Fisk kan være temmelig skrøbelige udenfor deres rette element og er for eksempel ikke skabt til at bære deres egen vægt over vandet. Derfor kan ryghvirvlerne let skades ved håndtering. Den klassiske måde at holde en fisk på ved fotografering inden genudsætning – nemlig i halen – er derfor ikke særlig smart. Det gælder selvfølgelig også for håndtering af moderfisk, der bruges i lystfiskernes avlsarbejde.

(Der har været en del undersøgelser i pressen gennem de sidste 10 år, om der er mange andre fiskearter som hvor der er lille overlevelse ved C & R fiskeri her i blandt en del Haj arter)

63  2,76

64  2,89

65  3,03

66  3,17

67  3,31

68  3,46

69  3,62

70 3,77

71  3,94

72  4,10

73  4,27

74  4,45

75  4,63

76  4,82

77  5,01

78  5,20

Af  Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund samt Finn Sivebæk og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Gengivet med tilladelse af. Fiskepjeje.dk

Info. om Grønlændere

Fiskeri efter grønlændere reducerer størrelsen af den fremtidige gydebestand

Fiskeri efter grønlændere foregår ofte i vinterkulde.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har de senere år undersøgt adfærden hos grønlændere, når de om vinteren trækker fra havet og ind i vandløb. Undersøgelsen, som omfattede flere vandløb viste, at mere end 80 % af grønlænderne var mindre end 40 cm.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har de senere år undersøgt adfærden hos grønlændere (havørreder, der endnu ikke er kønsmodne), når de om vinteren trækker fra havet og ind i vandløb. Resultaterne fra undersøgelsen er udgivet i rapporten”Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren 

En sølvblank ikke kønsmoden havørred, fanget om foråret i vandløbene kaldes en "Grønlænder".

Undersøgelsen, der omfattede Ribe Å og Grenå, viste, at mere end 80 % af grønlænderne var mindre end 40 cm (figur 1 & figur 2). Den gennemsnitlige længde af grønlændere fra de to åer var henholdsvis 36,9 cm og 35,0 cm.

Da man i Danmark har et mindstemål på 40 cm for havørred, betyder det faktisk, at lystfiskerne statistisk set skal fange 5 grønlændere for blot at fange èn havørred over målet.

Det får naturligvis den betydning, at lystfiskerne genudsætter et stort antal blanke undermåls grønlændere.

Selvom disse fisk bliver genudsat skånsomt, så medfører fiskeri efter grønlændere en øget dødelighed på ørredbestanden. Fisken sluger ofte agnen (kunstig eller levende madding) og kan derfor være kroget dybt, når der fiskes med orm, rogn eller rejer.

En del af fiskene vil ikke overleve denne behandling. Fiskeriet efter grønlændere har derfor betydning for størrelsen af den kommende gydebestand af havørreder. I nogle vandløb kan fiskeriet medføre, at den kommende gydebestand bliver reduceret i en sådan grad, at vandløbene ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand. Resultatet af denne dødelighed er derfor et meget uhensigtsmæssigt spild af vigtige ressourcer.

Ud fra en biologisk betragtning er det uhensigtsmæssigt at fange en stor del af den umodne bestand, da fiskene fanges før de har haft mulighed for at formere sig.

Nogle foreninger har på baggrund af ovennævnte forhold prøvet at reducere overdødeligheden i forbindelse med grønlænderfiskeri i foråret. Der er flere måder, hvorpå man kan begrænse bifangst af undermålsfisk. Det mest sikre er, at man ikke fisker på de tidspunkter, hvor der er flest grønlændere i åen. I alle vandløbene, der udmunder i Vadehavet, er havørreden fredet til 31. marts og dermed er langt de fleste grønlændere beskyttet mod fiskeri. Derudover kan man vælge at udføre selve fiskeriet mere skånsomt, herunder undgå fiskeri med orm, rogn og rejer. Ovennævnte initiativer kan anbefales når man ønsker at påvirke gydebestandene i positiv retning.

Endvidere kan man altid øge overlevelsen på fisk ved at genudsætte dem så skånsomt som muligt. Gode råd om genudsætning finder du her på siden om regulering af fiskeri i ferskvand og kystnære områder.   Læs artiklen her. 

Af Finn Sivebæk, Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

02.02.06 af Finn Sivebæk, fs@aqua.dtu.dk

Gengivet med tilladelse af fiskepleje.dk.

Læs også om genudsætning her

Læs også her C&R med omtanke

Men der dør også rigtig mange gedder ved C&R fiskeri

C&R fiskeri er også Kritisk  ved for høj vandtemperatur.

Holdninger til C&R = man lejer med madfisken for sjov

Dyreetisk råd peger også  på etiske problemer med C & R i lystfiskeriet

Catch & release fiskeri stresser hajer.

Haj fiskeriet i det sydlige Florida i USA er en udbredt hobby.  Det udøves som catch & release.  fiskeri. Genudsætningen betyder i første omgang at man undgår overfiskning troede man.

Men ny forskning. Viser at mange af de fangede og genudsatte hajer dør alligevel, for det er som også dansk forskning har påvist at mange af genudsatte ørreder  og Laks dør efterfølgende af overanstrengelse og stress , forskningen viser også at f.eks. en hammerhaj er særlig meget sart over for fighten, hvor mange fisk udskiller store mænger af mælkesyer under fighten.

F. eks. Tigerhajen ikke er så følsom under fighten som mange andre fisk er.

Kilde Metroxpress

.