Småbådsfiskeri
& Røgning
Pilke
Pilke/pirke findes i mange farver og varianter.
For vandybder på (20-25 m) er det typisk pirke fra ca. 100 – 250 gr. bedst, afhængig af vind og strøm, jo mindre pirken er, jo mere livlig er den og jo flere fisk fanger den generelt!
Om en fisk ser farver og evt. hvordan, det har jeg spurgt de lærde i Danmark der ved noget om fisk, men har ikke fået et entydigt svar
Dog har nogen undersøgt farvesynet på guldfisk, de har noget, LÆS OM DET HER.
En grøn pilk (Gerne med noget hvidt el. sort på) går man sjældent forkert af på vestkysten. Det er også de farver der ses længst nede i kystvand (set med det menneskelige øje), men der kan være andre dage hvor gule, blå, violet, røde, blanke el. andre farver el. kombinationer af bl.a. disse farver fisker bedst
En anden dag med helt klart vand og høj sol, kan det være den blanke der fisker bedst. Det kan skifte fra område til område og fra dag til dag, men det må man prøve sig frem med.
Derfor er det meget vigtig at have forskellig farvet endegrej med på havet.
På dybere vand betyder farverne ikke meget eller slet ingen ting, da alle farver bliver grålige på dybere vand. Dog kan en helt sort eller hvid være god kontrast farve.
I klart havvand ses blåt, violet, grønt, gult og rødt længst ned i nævnte rækkefølge (med det menneskelige øje). Men her kan det ofte være en fordel med en pirk malet med selvlysende maling, som ses meget tydeligt nede i vandet, gerne kombineret med selvlysende farver i grøn/sort el. rød/grøn og gul
Der kan også fås forskelligt farvet refleks bånd eller selvlysende tape/folie til at klistre på pilken, det kan ofte gøre forskellen mellem succes og fiasko i det kystnære.
Det i det nederste højre hjørne er kamæleon folie, (som vi vil til at teste effekten af, bemærk de forskellige farver efter hvordan lyset falder på det).
Jeg har købt det i Kroatien her hos San Marco.Han sælger også meget fiskegrej til blækspruttefiskeri. Han er selv ivrig lystfisker, Ham og hans kone lejer også en fin lejlighed og værelser ud til turister ud til havet og han snakker og skriver Engelsk.
Der er også mange varianter af pilke.
Her ses et udsnit af mine pilke.
For det første skal man bruge så lette pilke som mulig, men de skal forsat kunne nå ned og ramme bunden hver gang man sænker stangen (det mærkes rimelig tydelig specielt med fletline).
Vil man vide hvordan laks, havørreder, og andre fisk opfatter farver mm, kan man med fordel læse dette indlæg i fisk & fri. SET MED FISKENS ØJNE
Men om danske Torskefisk har et farve syn, har man tilsyneladende ikke undersøgt videnskabelig.
Men her er vores og andres erfaringer om hvad der fanger bedst.
Det gælder ikke bare farverne, men også om at få det rigtige liv i pilken, helst som de byttefisk som torsken jager. De svømmer vandret og ikke lodret som vore pirke for det meste arbejder. Tænk over det når du fisker!
Trekrogen på pirken bør være mellem 3/O og 10/O og af god kvalitet.
Om man er til rustfrie eller brunerede kroge er op til en selv. De rustfrie ruster ikke (som navnet siger), men er til gengæld ikke så skarpe som brunerede, de er også blødere og bukker derfor lettere.
De brunerede kroge RUSTER!!! Dog er der lavet nogle Duratin kroge som holder bedre end traditionelle kroge.
Det er helt op til den enkelte om man vælger det ene eller andet, vi vælger rustfrie el. rustbeskyttet, da vi ikke vil skifte alle kroge bare de får et skvat saltvand på sig.
Trekrogen skal have en passende størrelse til pilken. Der er en gammel fingerregel der siger, at trekrogen skal være lidt bredere end pilken på det bredeste sted.
Her er en liste over hvordan jeg normalt, sætter pilk & trekrog sammen.(Det er dog ikke en regel uden undtagelser).
100 – 150 gram. Krogstørrelse 3/0 – 5/0.
150 – 200 gram. Krogstørrelse 3/0 – 7/0.
200 – 250 gram. Krogstørrelse. 4/0 – 10/0.
Over 250 gram. Krogstørrelser. 5/0 – 10/0.
Knuder.
Der skal jo også laves knuder på linen, når man selv laver sinde ophæng,
Dette grej bruger vi.
Kristian.
Jeg bruger gerne en Jerkbait stang og 0,10mm Whiplash pro line til fiskeri med små pirke. Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg en 24 eller 30lbs pilkestang med tilhørende 0,24 - mm Whiplash pro line. Jeg foretrækker relativt korte stænger på ca 7 fod. Jeg foretrækker at hjulet har lever drag bremse, det er rarest at arbejde med.
Erik.
Jeg er mest tilhænger af det lidt tunge grej. Men med lette pirke. Jeg bruger i de kyst nære områder, ned til ca. 15 – 20 m., mest en gl. 5 fods stang men med 0,60 monofilline på et ældre Penn hjul. Derudover bruger jeg forskellige stænger på 25 – 30lbs fra 5 – 6 1/2 fod, sammen med Abu hjul 7000C rød, 7000 sort og 10.000 CL normalt med en 0,30 flet line på, og pilke på 100 gr. til 250 gr.
Indlægget er skrevet med meget stor hjælp fra Michael Hermansen