Veligeholdelse af Glasfiber båden

er opbygget af flere lag glasfibermåtter, det yderste lag ud mod vandet er gelcoaten. Gelcoaten har en overflade der indeholder voks, dette vokslag bliver nedbrudt af solens UV stråler hvis båden ikke bliver vedligeholdt/poleret. Intervallet for hvornår en båd skal have en polering afhænger af hvordan båden bliver brugt og opbevaret, det er klart at en båd der ligger fast i vandet er mere udsat end en der står i en lukket hal.

Hvordan vedligeholder jeg båden? I det følgende gennemgår vi hvordan man vedligeholder selve båden, glasfiberen, det skal ikke ses som en 100% retvisende guide, men som den måde jeg gør det på.

Husk altid at læse leverandørens anbefalinger.

Til at starte med, fjernes alt udstyr fra båden. Herefter gøres hele båden ren i alle tænkelige kroge, læs kæmpe arbejde! De steder hvor det ikke er meningen at båden skal poleres, vaskes med en god voks shampoo. Men de steder der skal poleres, vaskes med en shampoo til at affedte båden med, alternativt opvaskemiddel. 

Rustfrit stål er ikke altid rustfrit, så der kan forekomme løberust ved f.eks. en gribeliste.

Rusten fjernes nemmest ved at fjerne f.eks. gribelisten eller hvad der nu er angrebet, hvis muligt.

Til at fjerne rusten på glasfiberen bruges en 10% opløsning af Oxalsyre/vand og vasker området med en svamp, lad det sidde lidt og vask herefter med rent vand, om nødvendigt gentages proceduren.

Oxalsyre blandingen kan også bruges hvis gelcoaten i vandlinjen er blevet gul. Oxalsyre er hårdt ved gelcoaten, derfor skal båden altid poleres efterfølgende. Pas på med Oxalsyre det er kradse sager, så handsker og mask med filtrere der passer til det er obligatoriske.

 

Der findes nogle andre produkter i diverse marine butikker til formålet, dem har jeg ikke afprøvet og kan derfor ikke sige noget omkring virkningen.

Det rigtigste til at fjerne rusten på det angrebene rustfrie er at sende det til bejdsning og efterfølgende elpolering. Der findes også poleringsmidler til at fjerne rust med, de er ikke afprøvet!

Et lille fif når gribelisten eller andet skal monteres er at smøre overfladen der ligger an mod glasfiberen med zink salve eller Prolan fedt, det forhindre vand i at trænge derind og dermed ruste.

Hvis der på båden er nogle klistermærker der skal fjernes er det nu det skal gøres, dette gøres nemmest ved at lune dem med en varmepistol og så bruge en plastik spartel til at løfte et hjørne af mærket med og herefter trække det forsigtigt af imens det bliver lunet af varmepistolen. Herefter sidder der noget lim tilbage, dette fjernes med rensebenzin på en klud, hvis det er kraftigt lim der ikke lader sig fjerne med rensebenzin bruges Acetone, dette er dog noget hårdere ved gelcoaten.

Er der nogle huller eller andre glasfiberskader der skal udbedres skal dette også gøres inden båden bliver poleret. Der findes adskillige film på youtube der viser hvordan det gøres, derfor gennemgås det ikke her.

Båden er nu klar til polering, men hvorfor polere? Der er to formål med at polere sin båd.

1. At rense gelcoaten og fjerne de ridser der uundgåeligt kommer når båden bliver brugt.
2. .At give båden et nyt beskyttende vokslag som beskytter mod solens UV stråler og gør båden blød, glat og lækker. En yderligere bonus for os småbådsfiskere er at båden bliver MEGET lettere at gøre ren, da fiskeslam ikke binder så godt til en glat overflade.

Det er vigtigt at bruge en voks der er beregnet til både og ikke almindelig auto voks. Grunden til dette er at auto voksen ikke er nær så hård og derfor ikke holder så godt som den båd rigtige voks.

 

Til at rense og fjerne ridser bruges en gelcoat rens/polerings middel, det er et slibemiddel der sliber overfladen let.

Er der dybe ridser findes der kraftigere polerings/slibemidler.

Gelcoatrensen påføres med en blød svamp i et tyndt lag med små cirkelbevægelser, hvorefter man lader det tørre op og efterpolere med en blød klud, fruens mikrofiberklud er genial til formålet, ADVARSEL kan give store problemer!! Alternertivt kan bruges en polermaskine med en lammeuldsskive.

Det er vigtigt ikke at tage et større område end man kan nå at efterpolere på 10-15minutter.

Når gelcoaten er renset i bund er overfladen åben, så nu skal den lukkes med et lag voks. Dette gøres lige som i første step, dog er det min erfaring at det giver det bedste resultat ved at efterpolere med hånden i stedet for med maskine.

Der findes produkter hvor man smøre et større område, f.eks. hele siden af båden med gelcoatrensen og lader det tørre op hvorefter man smøre voksen oven i, dette er afprøvet og giver et fremragende resultat.

Nogle producenter af poleringsmidler anbefaler at man påfører midlerne med en let fugtet svamp.

Der findes et hav af forskellige midler til at vaske og polere sin båd med, i det skrevne er der med vilje ikke nævnt nogle producenter, grunden til dette er at vi ikke har prøvet alle producenter og derfor ikke kan sammenligne disse.

Det lyder som en voldsom opgave at få vasket og poleret båden, men faktisk er det ikke så slemt, for de fleste bådes vedkommende kan det klares på en weekend

Lige et tips mere

Hvis du nu står og kikker på din bundmaling og gerne vil have den af og bunden gjort flot igen og du ikke orker det, så prøv at kontakte Bulegården her, De kan gøre det.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad er rustfrit stål?

Når vi, en smuk sommerdag hvor solen står højt på himlen, kigger på vores

småbåde, bliver man ofte blændet af alt det blanke rustfrie stål der er på bådene.

Det være targa bøjler, gribelister, stangholdere og mange andre ting. Rustfrit stål er

smukt, men hvad er det egentlig?

Hvad er rustfrit stål?

Rustfrit stål er en stor gruppe materialer, der alle har det til fælles at

hovedbestanddelen er jern (Fe) og et krom (Cr). Rustfrit stål er ikke kun jern og

krom, men indeholder mange andre legeringer, f.eks nikkel (Ni), kulstof (C) og

molybodæn (Mo).

For at et materiale kan kaldes rustfrit skal det indeholde mindst 10 % krom.

Der findes 5 hovedgrupper inden for rustfrit stål: Austinitisk, Ferritisk, Martensitisk,

Duplex og Super Duplex rustfrit stål. I det følgende er det kun Austenitisk rustfrit stål

der bliver omtalt, da det er det der er interessant for os bådejere.

De to typer hoved typer rustfri stål der er vigtige for os er:

EN 1.4301/AISI 304 & EN 1.4307/AISI 304L

EN 1.4401/AISI 316 & EN 1.4404/AISI 316L

Grunden til at den ene type har et L bagved er groft sagt at det er det samme stål,

blot med lavere kunststofindhold, hvilket gør det mere svejsbart. Det er dog en

sandhed med modifikationer, men godt nok til os.

EN 1.4301/AISI 304 & EN 1.4307/AISI 304L er det man kalder almindeligt rustfrit

stål, i daglig tale SS304. Materialet er det oftest brugte konstruktionsmateriale til alt

inden for industrien, lige fra mejerier til bordplader. Når vi bestiller A2 bolte bør det

være SS304.

EN 1.4401/AISI 316 & EN 1.4404/AISI 316L er det man kalder syrefast stål, i daglig

tale SS316 og det er dette materiale der er interessant for os og vores både, da det

er mere modstandsdygtigt over for saltvand. Grunden til at det er mere

korrosionsbestandigt frem for SS304 er at det er tilsat 2-2,5% Molybodæn (Mo). Så

når vi bestiller A4 rustfrie bolte bør det være SS316.

Nu skulle man så tror at materialet var det samme om jeg bestilte SS316 hos den

ene eller den anden leverandør, men NEJ, der er faktisk utroligt stor forskel på

indholdet af de forskellige legeringsmaterialer f.eks.: kan krom indholdet i SS316L

variere fra 16,5-18,5% og nikkel indholdet med 10-13%.

Er man i tvivl om det er SS304 eller SS316 man har fået fat i, kan man tage en

kraftig magnet og sætte på materialet, er materialet en lille smule magnetisk er det

SS304, er det ikke magnetisk er det SS316. Igen er verden ikke sort eller hvid! For

har materialet været varmet op f.eks. i forbindelse med svejsning bliver det en lille

smule magnetisk.

Korrosion:

Hvorfor korroderer vores rustfrie stangholdere og gribelister?

Rustfrit stål et genialt materiale set i forhold til at undgå korrosion men korrosion kan

dog forekomme. Grunden til dette er at der uden på det rustfrie stål er en ultra tynd

mikrofilm (kromoxid) der kun er fa nanometre tyk.

Mikrofilmen isolerer stålet mod ydre påvirkninger og går der hul på filmen vil den

hurtigt genskabe sig selv. Der hvor korrosionen som regel starter, er hvor der er

skarpe kanter, f.eks. ved gevind, svejsninger og samlinger da filmen her er endnu

tyndere og derfor mere sårbar over for korrosion.

Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for at svække

korrosionsbestandigheden af materialet, specielt svejsning nedsætter

korrosionsbestandigheden da det ændrer stålets strukturforhold.

Når man svejser i rustfrit stål bliver svejsningen blålig som følge af

varmepåvirkningen, og for at fjerne det grimme blålige skær, skal materialet

bejdses.

At bejdse rustfrit stål foregår ved at emnet nedsænkes i et kar eller påsmøres

bejdsepasta/væske, får lov til et virke en tid for derefter at skylle det af. En bejdse

process er et syre angreb på stålet, da det består af salpeter og flussyre, hvilket

medfører en øget overflade ruhed og en kedelig mat grå overflade.

For at få overfladen til at blive blank og glat skal materialet elektropoleres (el

poleres). Det foregår ved at sænke materialet ned i en stærk blanding af svovl og

fosforsyre ved en temperatur på ca. 50 grader, der sættes en spænding til badet,

der derved gør materialet blankt og gør overfladen mere jævn og dermed mere

korrosionsbestandig.

Læs mere om rustfri stål her

Læs mere på www.smaabaadsfiskeri.dk om vedligeholdelse af båden og meget

mere

Læs mere om hvad rustfri er HER  Og her kan du læse meget om det